Saturday, February 18, 2006
Al den snak om hvem der skal undskylde og for hvad...
vi er allesammen endt her i diskussionen i Muhammed sagen. Hvem skal sige undskyld, hvorfor skal man sige undskyld, hvordan skal man sige undskyld...
Der er ingen tvivl om at JP i ytringsfrihedens navn kunne vise de 12 tegninger af Muhammed men de moralske implikationer er ikke til diskussion. Nu handler det om hvem skal sige undskyld og ikke mindst hvorfor. Derimod om muslimer har samme ret til at demonstrere, brænde flag af, trampe på Arla ost eller mælk i samme ytringsfriheds navn er vel så heller ikke til diskussion. Og dog; de er ikke til direkte diskusson men der findes alligvel en implicit holdning om at de må de ikke da vi er de gode og de er de onde.
Før jeg går længere ind i den diskussion kan jeg ikke undgå at komme med lidt historie. Danmark har alle dage været set som et kvalitetsmærke, en blåstempling, en undsigelse af resten af verdens fremmedhad og politiske ukorrekthed - i hvert fald set med vores egne øjne. Hvordan disse andre (forestillet eller ej) egentlig så på os har aldrig været hverken på banen eller påkrævet for at vi kunne tænke på den måde om os selv. Det (de) var ikke vigtige i den sammenhæng.
Det var dengang. Nu er situationen en helt anden. Nu hviler andres øjne på os og deres syn på os kan vi ikke lide at se. For det stemmer aldeles ikke overens med det vi gik rundt og troede på.
En af problemstillingerne er jo at vi gerne vil ses på den gode måde igen. Selvfølgelig kunne man fristes til at sige. Selvfølgelig vil man gerne ses på af andre som værende god. Men hvordan kommer vi dertil? Det er et rigtigt godt spørgsmål og et af dem hvor der er uendelige mange svarsmuligheder. Det er også et af dem hvor der ikke rigtigt er en rigtig eller forkert måde at besvare det på. Det er tilgengæld et af dem hvor der er en tydelig moralsk rigtig og forkert måde at besvare det på. Hvor man står moralsk er individuelt og kommer derfor an på hvilken politiske og menneskelige overbevisning man har.
Det kan være svært at forsætte med at blive set på med milde øjne når der under en besættelse af et muslimsk land kommer disse tegninger fra selvsamme land som der ender med sammenstød mellem regeringer (her tænker jeg specifikt på de 11 ambassadørers anmodning om et møde og Anders Foghs afvisning, den egyptiske og tilsyneladende også den syriske regerings indblanding i eskaleringen af konflikten) at vi bliver ved med at tilhøre kategorien "de gode".
Jeg har valgt at strække en hånd ud til dem der skulle være intereseret i mødes med mig på halvvejen. Dette valgte jeg efter at have set adskillelige hade-kampagner i medierne også fandt jeg endelig en symbolsk handling som jeg påskønner så meget at jeg fluks gjorde selvsamme symbolske handling.
Jeg sagde undskyld.
Et af hovedargumenterne for ikke at skulle sige undskyld er blevet diskuteret på mavepusteren i dag så derfor har copy/pasted derfra.
"undskyld mig her, undskyld mig der...
Jeg hører ofte at regeringen og undertegnede ikke kan "undskylde" for noget de ikke har gjort. Og dermed heller ikke bør gøre det.
Men hvis man har lidt hukommelse kan det jo være man erindrer at Anders Fogh godt kunne stille sig op og sige undskyld for Danmarks opførsel under Anden Verdenskrig. Noget manden i princippet ikke har en disse at gøre med. Men når det gælder muslimers følelser er sagen naturligvis en helt anden."
Min handling om at jeg personligt siger undskyld er min fremstrakte hånd til alle muslimer og ikke-muslimer. Tillad mig at forklare; min personlige undskyldning er ikke i stedet for Anders Fogh, regeringen, JP eller på vegne af nogen anden end mig. Det er en måde for mig at vise min beklagelse overfor den unødvendige krænkelse af profeten Muhammed, de muslimer der føler sig stødt eller for hvem min undskyldning kan gøre en forskel. Jeg bilder ikke mig selv ind at min undskyldning vil stoppe krisen, forhindre menneskeliv eller lette de diplomatiske kanaler. Hvorfor gør jeg det så? Fordi min fremstrakte hånd er blevet taget. Og efter min mening er det hvor den bedste start på at få en multikulturel, multietnisk og tolerant samfund herhjemme som i globalt set til at fungere. Efter min mening er den eneste start kommunikation.
Derfor.
link til hvor du kan sige undskyld
link til muslimer der siger undskyld
Der er ingen tvivl om at JP i ytringsfrihedens navn kunne vise de 12 tegninger af Muhammed men de moralske implikationer er ikke til diskussion. Nu handler det om hvem skal sige undskyld og ikke mindst hvorfor. Derimod om muslimer har samme ret til at demonstrere, brænde flag af, trampe på Arla ost eller mælk i samme ytringsfriheds navn er vel så heller ikke til diskussion. Og dog; de er ikke til direkte diskusson men der findes alligvel en implicit holdning om at de må de ikke da vi er de gode og de er de onde.
Før jeg går længere ind i den diskussion kan jeg ikke undgå at komme med lidt historie. Danmark har alle dage været set som et kvalitetsmærke, en blåstempling, en undsigelse af resten af verdens fremmedhad og politiske ukorrekthed - i hvert fald set med vores egne øjne. Hvordan disse andre (forestillet eller ej) egentlig så på os har aldrig været hverken på banen eller påkrævet for at vi kunne tænke på den måde om os selv. Det (de) var ikke vigtige i den sammenhæng.
Det var dengang. Nu er situationen en helt anden. Nu hviler andres øjne på os og deres syn på os kan vi ikke lide at se. For det stemmer aldeles ikke overens med det vi gik rundt og troede på.
En af problemstillingerne er jo at vi gerne vil ses på den gode måde igen. Selvfølgelig kunne man fristes til at sige. Selvfølgelig vil man gerne ses på af andre som værende god. Men hvordan kommer vi dertil? Det er et rigtigt godt spørgsmål og et af dem hvor der er uendelige mange svarsmuligheder. Det er også et af dem hvor der ikke rigtigt er en rigtig eller forkert måde at besvare det på. Det er tilgengæld et af dem hvor der er en tydelig moralsk rigtig og forkert måde at besvare det på. Hvor man står moralsk er individuelt og kommer derfor an på hvilken politiske og menneskelige overbevisning man har.
Det kan være svært at forsætte med at blive set på med milde øjne når der under en besættelse af et muslimsk land kommer disse tegninger fra selvsamme land som der ender med sammenstød mellem regeringer (her tænker jeg specifikt på de 11 ambassadørers anmodning om et møde og Anders Foghs afvisning, den egyptiske og tilsyneladende også den syriske regerings indblanding i eskaleringen af konflikten) at vi bliver ved med at tilhøre kategorien "de gode".
Jeg har valgt at strække en hånd ud til dem der skulle være intereseret i mødes med mig på halvvejen. Dette valgte jeg efter at have set adskillelige hade-kampagner i medierne også fandt jeg endelig en symbolsk handling som jeg påskønner så meget at jeg fluks gjorde selvsamme symbolske handling.
Jeg sagde undskyld.
Et af hovedargumenterne for ikke at skulle sige undskyld er blevet diskuteret på mavepusteren i dag så derfor har copy/pasted derfra.
"undskyld mig her, undskyld mig der...
Jeg hører ofte at regeringen og undertegnede ikke kan "undskylde" for noget de ikke har gjort. Og dermed heller ikke bør gøre det.
Men hvis man har lidt hukommelse kan det jo være man erindrer at Anders Fogh godt kunne stille sig op og sige undskyld for Danmarks opførsel under Anden Verdenskrig. Noget manden i princippet ikke har en disse at gøre med. Men når det gælder muslimers følelser er sagen naturligvis en helt anden."
Min handling om at jeg personligt siger undskyld er min fremstrakte hånd til alle muslimer og ikke-muslimer. Tillad mig at forklare; min personlige undskyldning er ikke i stedet for Anders Fogh, regeringen, JP eller på vegne af nogen anden end mig. Det er en måde for mig at vise min beklagelse overfor den unødvendige krænkelse af profeten Muhammed, de muslimer der føler sig stødt eller for hvem min undskyldning kan gøre en forskel. Jeg bilder ikke mig selv ind at min undskyldning vil stoppe krisen, forhindre menneskeliv eller lette de diplomatiske kanaler. Hvorfor gør jeg det så? Fordi min fremstrakte hånd er blevet taget. Og efter min mening er det hvor den bedste start på at få en multikulturel, multietnisk og tolerant samfund herhjemme som i globalt set til at fungere. Efter min mening er den eneste start kommunikation.
Derfor.
link til hvor du kan sige undskyld
link til muslimer der siger undskyld
